Gedde: biologi, størrelse, levesteder og regler

Gedde er navnet på den lange, grønplettede rovfisk, som findes i næsten alle danske søer og mange åer, fjorde og kystnære områder med brakvand. Gedden er et bagholdsrovdyr: den ligger stille i vegetationen og slår til med et lynhurtigt udfald, når et bytte kommer for tæt på. For mange lystfiskere er en stor gedde årets fangst, og arten er en af de mest eftertragtede i dansk sportsfiskeri. Denne side samler det vigtigste om gedder: hvordan de ser ud, hvor store de bliver, hvad de spiser, hvor de lever, og hvilke regler der gælder.

Fakta om størrelse, alder og føde stammer fra artsbeskrivelsen af Esox lucius i FishBase, og reglerne er hentet fra de officielle oversigter hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Viden om danske bestande og fiskepleje finder du hos DTU Aqua på fiskepleje.dk.

Gedden kort fortalt

Gedden hører til gedde-familien og har det latinske navn Esox lucius. Den lever i ferskvand og brakvand over store dele af den nordlige halvkugle. I Danmark er den udbredt i søer, åer og i fjorde og bugter, hvor saltholdigheden er lav. Gedden er en solitær og territorial fisk, der som regel holder sig på et afgrænset område, og den er kendt for sin store appetit og sit kraftige gab fuldt af tænder.

Mange taler om gedde fisk eller fisk gedde, når de søger viden om arten, men der er kun én art i Danmark, og det er den almindelige gedde. Den kan forveksles med de nordamerikanske slægtninge, som man ser i udenlandske fiskeprogrammer, men de findes ikke i danske vande.

Kendetegn: sådan genkender du en gedde

Gedden er let at kende. Kroppen er lang og slank med rygfinnen placeret langt tilbage, tæt på halen, lige over gatfinnen. Den placering giver gedden sin eksplosive acceleration, når den angriber. Hovedet er langt og fladt med en bred, næsten andenæbsformet snude, og munden er fyldt med tænder i forskellige størrelser.

Farven er typisk grøn til olivengrøn på ryggen med lyse, ovale pletter på siderne og en lys bug. Farven varierer med vandet: gedder fra klart, plantefyldt vand er ofte mere grønne og tydeligt plettede, mens gedder fra brakvand og uklart vand kan være mere grå eller brunlige. Pletmønsteret er forskelligt fra fisk til fisk og kan bruges til at genkende den samme gedde, hvis den fanges igen.

Gedde tænder

Gedden har mange tænder: store hugtænder i underkæben og mange mindre, bagudrettede tænder i ganen og på tungen, som holder byttet fast. Det er grunden til, at du altid skal fiske med forfang og bruge en tang, når du afkroger. Læs mere om tænderne på siden om gedde tænder.

Gedde størrelse: hvor stor kan en gedde blive?

Hvor stor kan en gedde blive? Ifølge FishBase er den største registrerede længde 137 cm for hanner eller fisk af ukendt køn og 150 cm for hunner, og den største publicerede vægt er 28,4 kg. Det er rekorder fra hele artens udbredelse. Den typiske gedde er langt mindre: FishBase angiver en almindelig længde på omkring 40 cm for hanner og 55 cm for hunner.

Hunnerne bliver større end hannerne. Næsten alle meget store gedder er hunner, og det er en vigtig grund til, at mange lystfiskere genudsætter de største fisk. En stor hun lægger mange æg og er værdifuld for bestanden. Gedde størrelse afhænger desuden af føde og vækstvilkår: i næringsrige søer med mange byttefisk vokser gedderne hurtigere end i næringsfattige vande.

Gedden bliver kønsmoden ved en længde på omkring 40 cm, men det varierer fra bestand til bestand. Det er en del af baggrunden for, at mindstemålet i Danmark er sat højere, så flere fisk når at gyde, før de må tages med hjem. Vil du vide, hvad en gedde af en bestemt længde typisk vejer, kan du bruge gedde vægtberegneren, og om de største fisk fanget i Danmark kan du læse på siden om den største gedde.

Hvor gammel kan en gedde blive?

Hvor gammel kan en gedde blive? FishBase angiver en maksimal rapporteret alder på 30 år. Det er en yderpunkt, og de fleste gedder bliver ikke nær så gamle. Gedden vokser hurtigt de første år og langsommere, når den bliver ældre. En stor gedde er derfor ofte også en gammel gedde, og det tager mange år at erstatte den i en bestand.

Hvad spiser en gedde?

Hvad spiser en gedde? Den voksne gedde lever hovedsageligt af fisk, men den tager også frøer og krebs, når de er til stede. Gedden er opportunist og tager det bytte, der er let tilgængeligt, og kannibalisme er almindelig. Store gedder æder mindre gedder, og det er en af de faktorer, der regulerer bestanden i en sø.

Geddeyngel starter med smådyr og går hurtigt over til at æde fiskeyngel. Allerede som ung fisk er gedden et rovdyr. I danske søer er skaller, brasen, aborrer og andre gedder typiske byttedyr, og i brakvand tager gedden også de fisk, der lever der. Gedden jager mest ved at ligge i skjul og vente, og den bruger synet til at finde byttet. Derfor er klart vand med vegetation ideelt for den.

Hvor lever gedden?

Gedden trives i klart vand med vegetation: i søer, stille dele af åer, sidearme og bugter. Den bruger sivbælter, åkander og undervandsplanter som skjul, når den jager. FishBase beskriver dens levested som klare, plantefyldte søer, stille sølle og bagvande i små og store vandløb. Gedden holder sig ofte på relativt lavt vand, typisk nogle få meter, men kan også findes dybere.

I Danmark lever gedden også i brakvand. I fjorde og kystnære områder med lav saltholdighed findes bestande, som lever og jager i brakvand og trækker ind i ferskvand for at gyde. Udbredelsen af arten i Danmark kan du se på Fiskeatlas fra Københavns Universitet.

Brakvandsgedder

Gedder i brakvand kaldes brakvandsgedder. Ifølge DTU Aqua er de kendt fra de vestjyske fjorde, flere østjyske fjorde, herunder Randers Fjord, og fra de sydøstdanske kyster ud mod Østersøen. Østersøen er det område i verden, hvor brakvandsgedden er mest udbredt, og de danske østersøgedder ved Sydsjælland og øerne lever ved højere saltholdighed end de øvrige. Brakvandsgedden kan findes ved saltholdigheder op til 12 til 14 promille, men begynder at dø over 18 promille.

Brakvandsgedderne gyder forskelligt. Nogle bestande trækker op i ferskvand for at gyde, mens andre gyder i selve brakvandet. Bestanden i Stege Nor er så tilpasset, at dens æg ikke kan klække i ferskvand. Fælles for dem er, at de i høj grad vender tilbage til det sted, de kommer fra. DTU Aqua beskriver en kraftig tilbagegang i brakvandsgedderne i den danske del af Østersøen, og derfor gælder der særlige regler for gedder ved Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster. Kilden er DTU Aquas status for 18 fiskearter i det danske lystfiskeri fra 2023.

For dig som lystfisker betyder det, at reglerne kan skifte, alt efter hvor du står. Fredningen gælder fra 1. april til 15. maj i saltvand og fra 15. marts til 30. april i ferskvand. Fisker du ved et åudløb eller i et nor med meget ferskvand, så vær opmærksom på, hvilken type vand du er i, og om der er fredningsbælter eller lokale regler.

Gydning og fredning

Gedden gyder tidligt på foråret. Den søger ind på lavt vand, i bredzonen eller på oversvømmede enge, hvor æggene klæber sig fast til planterne. Æggene lægges over nogle få dage, og gedden passer hverken æg eller yngel bagefter. Ynglen bruger vegetationen som skjul mod større rovfisk, herunder andre gedder.

Fordi gedden er sårbar, mens den gyder, er den fredet i den periode. I ferskvand er gedden fredet fra 15. marts til 30. april, og i saltvand fra 1. april til 15. maj. Datoerne står på siden om fredningstider sammen med de øvrige rovfisk.

Gedde sæson

Gedde sæson er et af de mest søgte emner blandt lystfiskere, og svaret afhænger af årstiden. Lige efter fredningen, i maj og juni, jager gedderne aktivt igen. Midt på sommeren står de ofte dybere eller i vegetationen og tages bedst tidligt og sent på dagen. Efteråret er for mange den bedste periode, fordi gedderne æder sig op til vinteren. Om vinteren er fiskeriet langsomt, men store gedder kan fanges på kolde, klare dage. Hele året er beskrevet måned for måned på siden om fiskesæson.

Regler for gedder: mindstemål og fredning

Mindstemålet for gedde er 60 cm, både i ferskvand og saltvand. Totallængden måles fra snudespidsen til halefinnens spids. En gedde, der er kortere, skal genudsættes straks og nænsomt. Ud over de nationale regler gælder der særlige regler for gedder i visse områder ved Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster, og mange søer og foreninger har deres egne regler, for eksempel om genudsætning af store fisk. Se alle mål på siden om mindstemål.

Reglerne findes i de officielle oversigter over fredning og mindstemål hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Husk også, at du skal have et gyldigt fisketegn, hvis du er mellem 18 og 67 år, og ofte et fiskekort til det vand, du fisker i.

Hvor står gedderne i en sø?

En gedde vælger sin plads efter to ting: skjul og bytte. Det giver nogle steder, der næsten altid er værd at undersøge, når du kommer til en ny sø.

• Sivkanter og rørskove. Kanten mellem siv og åbent vand er en klassisk jagtplads, især om foråret og efteråret.
• Åkander og undervandsplanter. Om sommeren står mange gedder i eller lige uden for plantebæltet, hvor byttefiskene søger ly.
• Odder og pynter. Hvor land stikker ud i søen, skifter dybden og strømmen, og det samler byttefisk.
• Plateauer og kanter mod dybt vand. Når vandet er varmt eller koldt, står de større gedder ofte på kanten, hvor lavt vand møder dybt.
• Ind- og udløb. Hvor en å løber ind i eller ud af en sø, er der ofte mere ilt og mere føde, og det tiltrækker gedder.

Kombinationen af disse steder og årstiden giver et godt udgangspunkt. Om foråret efter fredningen kan du starte på lavt vand, om sommeren i vegetationen og om efteråret og vinteren på kanterne mod dybere vand. Prøv dig frem, og flyt dig, hvis der ikke sker noget. Gedder, der jager, er sjældent svære at få til at tage agnen.

Fiskeri efter gedde

Gedden kan fanges på mange måder: med blink, spinnere, wobblere, jerkbaits, softbaits, fluer og døde agnfisk. Valget afhænger af årstiden, vanddybden og hvor aktiv gedden er. Om foråret og efteråret fisker mange med større agn langsomt, mens mindre og hurtigere agn ofte virker om sommeren. De vigtigste teknikker er beskrevet på siden om geddefiskeri.

Uanset metode skal du bruge et forfang, der kan modstå geddens tænder, og have en solid tang og eventuelt en krogløser med. Gedden sluger ofte agnen dybt, og en god afkrogning har stor betydning for, om den overlever genudsætningen. Vil du vide, hvilket udstyr der passer til gedder, kan du læse guiden til gedde grej.

Sådan måler du en gedde korrekt

Mindstemålet måles som totallængde: fra snudespidsen til spidsen af halefinnen. Læg gedden på et vådt underlag eller en målemåtte, luk munden, og lad halen ligge naturligt. En gedde, der vrider sig, kan nemt måles et par centimeter forkert, så tag dig tid, men gør det hurtigt, hvis fisken skal genudsættes. Er du i tvivl om, hvorvidt en fisk er over mindstemålet, så genudsæt den.

Når gedden er fanget

1. Hav tang, krogløser og eventuelt en wireskærer klar, før du kaster.
2. Brug et net med gummi eller knudefrit net, så slimlaget beskyttes.
3. Lad gedden blive i vandet, mens du afkroger, hvis det er muligt.
4. Mål og fotografér hurtigt, og støt fisken under bugen, når den løftes.
5. Hold gedden opret i vandet, til den svømmer væk af sig selv.

Udstyr til afkrogning er beskrevet på siden om fisketang og afkrogning, og principperne for skånsom genudsætning på siden om catch and release.

Genudsætning af store gedder

DTU Aqua vurderer, at over 90 procent af de gedder, lystfiskere fanger i Danmark, bliver genudsat, og at gedden generelt overlever genudsætning godt, når den håndteres skånsomt. Mange genudsætter også de store gedder, når de er over mindstemålet. Store hunner er bestandens vigtigste gydefisk, og de er ofte gamle. Skal en gedde genudsættes, så hold den i vandet så meget som muligt, støt den under bugen, når du løfter den, og lad den svømme selv, når den er klar. Undgå at holde den i gællerne, og undgå at hænge den lodret i kæben.

Kan man spise gedde?

Gedde kan spises, og den har tidligere været en almindelig spisefisk i Danmark. Kødet er fast og hvidt, men gedden har mange små ben, som skal håndteres ved tilberedningen. Der er også særlige råd om, hvor meget rovfisk fra ferskvand man bør spise. Læs mere på siden kan man spise gedde.

Gedder og bestandene

Gedder spiller en vigtig rolle i søernes økosystem. Som topprovdyr holder de bestandene af mindre fisk i skak, og det kan være med til at holde vandet klart. Bestanden afhænger af gode gydepladser: lavvandede områder med vegetation, som er tilgængelige om foråret. Hvor gydepladserne forsvinder, går det ud over gedderne.

Fiskeplejen i Danmark arbejder med at sikre gode levevilkår og naturlig reproduktion, og når du køber fisketegn, støtter du det arbejde. Som lystfisker kan du selv bidrage ved at overholde fredning og mindstemål, ved at genudsætte nænsomt og ved at tage hensyn til gydepladserne om foråret.

Gedden gennem året

Geddens adfærd skifter med årstiderne, og det er en stor del af forklaringen på, hvorfor fiskeriet er så forskelligt fra måned til måned.

Det tidlige forår står i gydningens tegn. Gedderne samles på lavt vand, og de store hunner trækker ind til gydepladserne sammen med flere mindre hanner. Det er netop den periode, hvor gedden er fredet, og hvor den skal have ro.

Det sene forår og forsommeren er tiden, hvor gedderne kommer til hægterne igen. Efter gydningen er de sultne, og de står ofte stadig på forholdsvis lavt vand, hvor vandet bliver varmt først. Mange gode gedder fanges i maj og juni.

Højsommeren kan være en udfordring. Når vandet bliver varmt, søger de store gedder mod dybere og køligere vand, mens de mindre gedder bliver i vegetationen. Fiskeriet er ofte bedst tidligt om morgenen og sent om aftenen.

Efteråret er for mange den bedste tid. Vandet køler af, vegetationen begynder at forsvinde, og byttefiskene samler sig. Gedderne følger efter og æder for at bygge reserver op til vinteren. Det er en tid med store fisk og aktivt fiskeri.

Vinteren er stille, men ikke død. Gedden er stadig aktiv i koldt vand, bare langsommere. Fisk langsomt og tæt på bunden, og vær forberedt på færre, men ofte større fisk.

Gedde og andre rovfisk

Gedden deler ofte vand med aborre og sandart, og de tre arter konkurrerer delvist om føden. Aborren er mindre og jager i stimer. Sandarten foretrækker uklart vand og svagt lys, mens gedden er mest effektiv i klart vand. Det betyder, at en sø kan være bedst for gedde i de klare dele med vegetation og for sandart i de dybere, uklare dele. Kender du arternes præferencer, kan du vælge dit fiskeri efter det.

Ord, du møder om gedder

Når lystfiskere taler om gedder, bruges en række ord, som er gode at kende. En brakvandsgedde er en gedde, der lever i brakvand langs kysten. Et forfang er det stykke wire, fluorocarbon eller kraftig line, der sidder mellem hovedlinen og agnen og beskytter mod tænderne. Et jerkbait er en stor, ofte flydende wobbler uden ske, som fiskes med ryk. Og en meterfisk er en gedde på mindst en meter, som for mange er drømmefangsten. Flere forklaringer finder du i fiskeordbogen.

Opsummering

• Gedden, Esox lucius, er en bagholdsjæger i ferskvand og brakvand.
• Den kan blive 137 til 150 cm og 28,4 kg ifølge FishBase, men er normalt langt mindre.
• Den maksimale rapporterede alder er 30 år.
• Den spiser mest fisk, men også frøer og krebs, og kannibalisme er almindelig.
• Mindstemålet er 60 cm, og gedden er fredet fra 15. marts til 30. april i ferskvand og fra 1. april til 15. maj i saltvand.