Sandart: biologi, levesteder, sæson og regler

Sandart er en rovfisk fra aborrefamilien, som de fleste danske lystfiskere forbinder med uklare søer, store åer, skumring og natfiskeri. Sandarten har store øjne, der er tilpasset svagt lys, og den jager ofte, når andre rovfisk går til ro. Den er en eftertragtet fisk, både fordi den kan blive stor, og fordi den regnes for en af de bedste spisefisk i ferskvand. Denne side samler det vigtigste om sandarten: kendetegn, historie i Danmark, størrelse, føde, levesteder, gydning, sæson og de regler, der gælder.

Fakta om størrelse, alder og føde stammer fra artsbeskrivelsen af Sander lucioperca i FishBase. Viden om de danske bestande kommer fra DTU Aquas rapport om status for 18 fiskearter i det danske lystfiskeri fra 2023, og reglerne er hentet hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Sandarten kort fortalt

Sandarten hører til aborrefamilien og har det latinske navn Sander lucioperca. Den kaldes også sander, som er det tyske navn, og det bruges af nogle danske lystfiskere. Når man søger efter sandart fisk, er det denne art, der menes. På engelsk kaldes den pike-perch eller zander.

I bestemt form hedder den sandarten, og mange forveksler den med en krydsning af gedde og aborre, fordi den ligner begge. Det er den ikke. Sandarten er en selvstændig art, som deler nogle træk med aborren, som den er i familie med, og har en langstrakt krop, som minder om geddens.

Kendetegn: sådan genkender du en sandart

Sandarten har en lang, slank krop med to rygfinner, hvor den forreste er pigget. Ryggen er grågrøn til grå, siderne sølvfarvede med mørke, utydelige tværbånd, og bugen er hvid. Øjnene er store og glasagtige, hvilket giver den et karakteristisk udseende og en fordel i svagt lys. Munden er stor og har flere kraftige hugtænder foran, men ikke de mange små bagudrettede tænder, som gedden har.

Pas på piggene i rygfinnen og på gællelåget, når du håndterer en sandart. Hold den om kroppen bag gællerne eller med et fast greb i underkæben, og støt den under bugen, hvis den er stor.

Sandarten i Danmark: en udsat art

Sandarten er, muligvis med en enkelt undtagelse, ikke naturligt udbredt i Danmark, skriver DTU Aqua. Den lever naturligt i vores nabolande og har været udbredt i Danmark i forhistorisk tid, men forsvandt igen. Alle bestande af sandart i Danmark i dag er skabt ved udsætning fra omkring år 1900 og frem.

Sandarten blev udsat, fordi den trives i søer med uklart vand. Da mange danske søer blev så uklare af næringsstoffer, at aborren havde svært ved at klare sig, kunne sandarten overtage rollen som rovfisk. Det betyder også, at sandarten er afhængig af det uklare vand. DTU Aqua vurderer, at de fleste nuværende bestande sandsynligvis vil gå tilbage eller forsvinde, hvis søerne en dag bliver klarvandede igen. Det er allerede set i søerne omkring Silkeborg, efter at de blev klarere som følge af invasion af vandremuslinger.

Bortset fra Silkeborgsøerne er de eksisterende bestande ifølge DTU Aqua generelt i trivsel, og sandarten er på rødlisten vurderet som livskraftig.

Hvor stor bliver en sandart?

Ifølge FishBase er den største registrerede længde 100 cm målt som standardlængde, og den største publicerede vægt er 20 kg. Den almindelige længde er omkring 50 cm, og de fleste fisk, du fanger, vil være mindre end de store rekordfisk. Sandarten bliver kønsmoden ved en længde på omkring 37 cm, med variation mellem bestande fra cirka 28 til 46 cm.

Bestandene svinger meget fra år til år, skriver DTU Aqua. Nogle år giver en meget stærk årgang, som kan dominere bestanden i mange år, fordi de store fisk æder de yngre årgange. Når en sådan stærk årgang bliver gammel og forsvinder, kan der gå år, hvor der er få store sandarter i søen. Det forklarer, hvorfor fiskeriet i den samme sø kan skifte fra godt til dårligt over en årrække.

Hvor gammel kan en sandart blive?

FishBase angiver en maksimal rapporteret alder på 17 år. Det er kortere end gedden og aborren, og de fleste sandarter bliver langt yngre. En stor sandart er typisk mange år gammel, og det tager tid for bestanden at producere nye store fisk.

Hvad spiser sandarten?

Sandarten lever hovedsageligt af stimefisk i det åbne vand, skriver FishBase. I danske søer kan det for eksempel være smelt, skaller og små aborrer. Unge sandarter starter med smådyr og går over til fisk, når de bliver større. Sandarten foretrækker forholdsvis små byttefisk, også når den selv er stor, og det har betydning for valget af agn.

Sandarten jager ofte i svagt lys: i skumringen, om natten og på dage med uklart vand eller overskyet vejr. De store, lysfølsomme øjne giver den en fordel over byttefiskene, når lyset er dårligt. Det er grunden til, at mange af de bedste sandartfangster sker tidligt om morgenen, sent om aftenen og om natten.

Hvor lever sandarten?

FishBase beskriver sandartens levested som store, uklare floder og næringsrige søer samt brakke kystsøer og flodmundinger. Den lever typisk på to til tre meters dybde, men kan findes ned til 30 meter. I Danmark findes sandarten i en række søer, i store åer og i nogle fjorde og brakvandsområder.

I søerne står sandarten ofte ved kanter, skrænter og undervandsbanker, hvor dybden skifter, og hvor byttefiskene samler sig. Om sommeren kan den jage på lavt vand om natten og trække ud på dybere vand om dagen. Om vinteren står den ofte dybt og samlet. Udbredelsen i Danmark kan ses på Fiskeatlas.

Sandart i brakvand

Sandarten tåler brakvand, og FishBase nævner brakke kystsøer og flodmundinger blandt dens levesteder. I Danmark findes den i nogle fjorde og ved udløbet af store åer, hvor ferskvandet blandes med havvand. Brakvandssandarter jager på samme måde som i søerne: ved kanter og dybdeskift, og helst i svagt lys. Vær opmærksom på, at de nationale regler for sandart er fastsat for ferskvand, og at lokale regler kan gælde i fjordene.

Gydning og fredning

Sandarten gyder i april og maj, når vandet på gydepladserne når 10 til 14 grader, typisk i uklart vand på en til tre meters dybde. Hannen forsvarer en rede og vifter vand hen over æggene med brystfinnerne. Det er en adfærd, der gør sandarten særlig sårbar i gydeperioden, fordi hannen bliver ved reden og forsvarer den.

Derfor er sandarten fredet i ferskvand i hele maj, fra 1. til 31. maj. Alle fredningstider står på siden om fredningstider.

Sandart mindstemål og regler

Sandart mindstemål i ferskvand er 50 cm, målt som totallængde fra snudespidsen til halefinnens spids. Mindstemålet er sat over den længde, hvor de fleste sandarter bliver kønsmodne, så fiskene når at gyde, før de må tages med hjem. Se alle mål på siden om mindstemål.

Mange søer har lokale regler, der går længere end de nationale, for eksempel krav om genudsætning af store fisk eller begrænsninger på antallet af fisk, der må tages med. Tjek altid reglerne for det vand, du fisker i, og husk et gyldigt fisketegn, hvis du er mellem 18 og 67 år.

Sandart sæson

Sandart sæson starter for alvor efter fredningen i maj. Sommeren og det tidlige efterår er for mange den bedste periode, fordi vandet er varmt, og sandarten er aktiv. Fiskeriet er typisk bedst i skumringen og om natten. Om efteråret samler sandarterne sig og kan fanges på dybere vand, og om vinteren er fiskeriet langsomt, men muligt. Hele året er beskrevet måned for måned på siden om fiskesæson.

Sandarten gennem året

Vinteren er den stille tid. Sandarterne står ofte dybt og samlet, og de æder mindre. Fiskeriet er langsomt, men en stime kan give flere fisk, hvis du finder den og fisker meget langsomt ved bunden.

Foråret fører sandarterne mod gydepladserne. Når vandet når omkring 10 grader, begynder gydningen, og i maj er sandarten fredet. Det er en tid, hvor fisken skal have ro.

Sommeren er højsæson. Efter gydningen er sandarterne sultne, vandet er varmt, og nætterne er lyse og milde. Mange fisker fra skumring til midnat, og de lange aftener giver gode chancer fra både land og båd.

Efteråret er tiden for de store fisk. Byttefiskene samler sig, og sandarterne følger dem. Fiskeriet flytter gradvist ud på dybere vand, efterhånden som vandet køler af.

Fangstjournalen

DTU Aqua samler data om lystfiskeriet gennem Fangstjournalen, hvor lystfiskere kan indrapportere deres ture. Ifølge rapporten fra 2023 havde 72 lystfiskere indrapporteret 309 fisketure efter sandart fra 2016 til oktober 2023. Jo flere der rapporterer, jo bedre bliver viden om bestandene. Fisker du jævnligt efter sandart, er det en god måde at bidrage til forvaltningen af arten.

Sandart fiskeri

Sandart fiskeri foregår oftest med jig og softbaits langs bunden. Sandarten tager sjældent agn, der bevæger sig hurtigt, og en langsomt fisket gummifisk på et jighoved er en af de mest effektive metoder. Mange fisker fra båd over kanter og banker, men sandarten kan også fanges fra land, især om aftenen og natten. Andre metoder er wobblere fisket langsomt i skumringen, dødt agn på bunden og trolling. Teknikken med jig er beskrevet på siden om jig fiskeri.

Føling og hug

Sandartens hug er ofte forsigtigt: et let tryk eller et lille ryk i linen, mens jiggen synker. Derfor fisker mange med fletline, som ikke strækker sig, og en stang med god føling. Slå til med det samme, når du mærker noget, og hold linen stram, mens jiggen synker. Mange hug kommer netop i det øjeblik, jiggen falder mod bunden.

Hvor du skal kaste

Find kanterne. Sandarten står gerne, hvor bunden skifter fra lavt til dybt, ved undervandsbanker, ved stenpartier og ved tilløb, hvor byttefiskene samler sig. Et ekkolod er en stor hjælp, når du fisker fra båd, fordi det viser både dybden og fiskene. Fra land kan du lede efter steder, hvor det bliver dybt tæt på bredden.

Udstyr til sandart

Til sandart fiskeri med jig bruges typisk en stang på 2,1 til 2,7 meter med en stiv spids, så du kan mærke de forsigtige hug, et fastspolehjul og en fletline. Mange sætter et kort forfang af fluorocarbon foran fletlinen, fordi det er mindre synligt i vandet og tåler slid mod sten og muslinger. Er der gedder i vandet, kan det betale sig med et forfang, der kan modstå tænderne.

Jighovederne vælges efter dybde og strøm: lettere hoveder på lavt vand og tungere, når det er dybt, eller når der er strøm. Gummifisk på 8 til 12 centimeter er et godt udgangspunkt, og naturlige farver virker ofte i klart vand, mens lysere og kraftigere farver kan virke bedre i uklart vand og i mørke. Vil du vide mere om liner og forfang, så se guiderne til fletline og forfang.

Sådan læser du en sø efter sandart

Når du kommer til en ny sø, så start med at finde de steder, hvor dybden skifter hurtigt. Et dybdekort eller et ekkolod viser kanterne, men du kan også se meget fra land: stejle skrænter, pynter og steder, hvor sivene stopper brat, fortæller ofte, at det bliver dybt tæt på. Sandarten jager byttefisk, der står samlet, så steder med mange småfisk er værd at prøve.

Om dagen står sandarten ofte dybere og mere passivt, og her er det langsomme fiskeri ved bunden mest effektivt. I skumringen bevæger den sig op på lavere vand for at jage, og så kan du fiske tættere på land og højere i vandet. Notér, hvor og hvornår du får hug. Sandarter vender ofte tilbage til de samme steder, og din egen fangstdagbog bliver hurtigt dit bedste kort over søen.

Natfiskeri: sikkerhed først

Mange af de bedste sandartfangster sker i mørke, og natfiskeri kræver lidt ekstra forberedelse. Undersøg pladsen i dagslys, så du kender brinken og dybden. Hav en pandelampe med rødt lys, så du ikke blænder dig selv eller skræmmer fiskene. Fisker du fra båd, så brug redningsvest, og lad nogen vide, hvor du er, og hvornår du forventer at være hjemme.

Sandart og andre rovfisk

Sandarten deler ofte sø med gedde og aborre, men de tre arter foretrækker forskellige forhold. Gedden jager i klart vand med vegetation, aborren i stimer ved kanter og planter, og sandarten i uklart vand og svagt lys. Når en sø bliver klarere, får gedden og aborren fordel, og sandarten mister terræn. Når en sø bliver mere uklar, går det den anden vej. Læs mere om de andre arter på siderne om gedde og aborre.

Skånsom genudsætning

Sandarten er mere følsom end gedden, når den fanges og genudsættes. Den tåler dårligt at blive trukket hurtigt op fra dybt vand, fordi luften i svømmeblæren udvider sig, og den bør ikke holdes ud af vandet længe. Afkrog hurtigt, gerne i vandet, og undgå at lægge fisken på tørt underlag. Store sandarter er vigtige gydefisk, og mange lystfiskere genudsætter dem, også når de er over mindstemålet.

Kan man spise sandart?

Sandarten regnes af mange for den bedste spisefisk i dansk ferskvand. Kødet er hvidt, fast og mildt, og der er få ben i fileten. Sandarten fileteres oftest, og fileterne kan steges, bages eller dampes. Tag kun fisk over mindstemålet med, bløg og køl dem hurtigt, og tag kun det antal, du skal bruge.

Fra fangst til køkken

Skal sandarten med hjem, så gør det ordentligt fra første øjeblik. Mål fisken, og kontroller, at den er over mindstemålet. Bedøv den med et kraftigt slag over hovedet, og bløg den straks ved at skære over gællebuerne. Læg den i køl eller på is, hvis du fisker længe. En godt behandlet sandart holder sig fin og fast, og forskellen kan smages. Filetér fisken samme dag, og fjern skindet, hvis du foretrækker den helt mild. Fileterne kan fryses, men smager bedst friske.

Husk, at det er forbudt for lyst- og fritidsfiskere at sælge fangsten. Tag kun det, du selv skal bruge.

Typiske misforståelser om sandart

• Sandarten er en krydsning af gedde og aborre. Det er den ikke. Den er en selvstændig art i aborrefamilien.
• Sandarten er en naturlig dansk fisk. Med en mulig undtagelse er alle danske bestande skabt ved udsætning fra omkring år 1900.
• Sandarten bider kun om natten. Den er mest aktiv i svagt lys, men kan fanges om dagen, især i uklart vand eller på overskyede dage.
• Mindstemålet er det samme som for gedden. Sandartens mindstemål i ferskvand er 50 cm, geddens er 60 cm.

Ord, du møder om sandart

Et jighoved er en krog med et indstøbt blylod, som en gummifisk sættes på. En softbait eller gummifisk er en blød kunstagn, der efterligner en fisk. Skumringsfiskeri er fiskeri i overgangen mellem dag og nat, hvor sandarten ofte er mest aktiv. Og en årgang er de fisk, der er klækket det samme år, som i sandartbestande kan svinge meget i størrelse. Flere forklaringer finder du i fiskeordbogen.

Sandarten er med andre ord en fisk, der belønner tålmodighed og forberedelse. Den kræver, at du kender søen, vælger det rigtige tidspunkt og fisker langsomt og opmærksomt. Til gengæld er en stor sandart i skumringen en af de største oplevelser i dansk ferskvandsfiskeri.

Opsummering

• Sandarten, Sander lucioperca, er en rovfisk i aborrefamilien, der trives i uklart vand.
• Med en mulig undtagelse er alle danske bestande skabt ved udsætning fra omkring år 1900.
• Den kan blive op til 100 cm og 20 kg ifølge FishBase, og den højeste rapporterede alder er 17 år.
• Den gyder i april og maj, og hannen vogter reden.
• Den er fredet i ferskvand fra 1. til 31. maj, og mindstemålet i ferskvand er 50 cm.