Fiskekort: sådan fungerer lokale fiskekort i Danmark

Et fiskekort er en lokal tilladelse til at fiske i et bestemt vand. Kortet udstedes af den, der råder over fiskeretten, typisk en lokal sportsfiskerforening eller ejeren af vandet, og det gælder kun det vand eller den strækning, der står på kortet. Mange nye lystfiskere tror, at et fiskekort og et fisketegn er det samme, men det er to forskellige ting, og de fleste steder skal du have begge dele. Her gennemgår vi, hvordan systemet hænger sammen: hvad staten kræver, hvad den lokale ejer kræver, hvilke typer kort der findes, og hvor du kan fiske uden et kort.

Siden forklarer systemet og ikke de enkelte vande. Du finder derfor ingen lister over søer, åer eller foreninger her. Reglerne og kortene skifter fra sted til sted, og den sikre kilde er altid den forening eller den ejer, der sælger kortet til netop det vand, du vil fiske i.

Fiskekort vs fisketegn: to tilladelser med hver sin opgave

Spørgsmålet om fiskekort vs fisketegn er det, der oftest skaber forvirring, så det kommer først. De to papirer svarer på to forskellige spørgsmål.

• Fisketegnet er statens tilladelse. Det svarer på spørgsmålet: må du overhovedet fiske i Danmark? Lystfiskertegnet kræves, når du fisker med stang og snøre, og det købes på fisketegn.dk som dag, uge eller år. Lystfiskere under 18 og over 67 år er fritaget. Alt om reglerne står på siden om fisketegn.
• Fiskekortet er den lokale tilladelse. Det svarer på spørgsmålet: må du fiske netop her? Det udstedes af den, der har fiskeretten til vandet, og det giver dig ret til at fiske i det vand, kortet gælder for.

Fisketegnet giver dig altså ikke ret til at fiske hvor som helst. Det er en forudsætning, ikke en adgangsbillet. Omvendt fritager et fiskekort dig ikke for kravet om fisketegn. Står du ved en sø med en stang i hånden og er mellem 18 og 67 år, skal du som hovedregel kunne vise både dit fisketegn og det kort, der gælder for søen. Naturstyrelsen beskriver det på samme måde: alle mellem 18 år og folkepensionsalderen skal have gyldigt fisketegn, og på betalingsfiskerier køber du et fiskekort hos den lokale sportsfiskerforening, som giver retten til at fiske i det pågældende vand.

Hvem udsteder fiskekortet?

Retten til at fiske i et vand ligger hos den, der ejer det. Det kan være en privat lodsejer, en kommune, staten eller et gods. Mange ejere har overladt fiskeriet til en lokal sportsfiskerforening, som så står for at sælge kort, passe vandet og fastsætte reglerne. Derfor er det oftest en forening, du køber dit kort hos, men det kan også være ejeren selv.

Foreningen eller ejeren bestemmer selv, hvordan kortene sælges. Nogle steder køber du kortet online, andre steder i en lokal butik, på en campingplads eller ved vandet. Kortet kan være et papirkort eller en kvittering på telefonen. Hav det på dig, mens du fisker, så du kan vise det, hvis foreningen eller en kontrollør beder om det.

Medlemskab eller gæstekort

Mange foreninger skelner mellem medlemmer og gæster. Medlemmer har ofte adgang til foreningens vande i hele sæsonen, mens gæster køber et kort til en kortere periode eller til et enkelt vand. Fisker du jævnligt det samme sted, kan et medlemskab være en fordel, men det afhænger helt af foreningen. Et medlemskab giver ofte også mulighed for at deltage i arbejdsdage, fiskepleje og fællesture, og det er en god måde at lære vandet at kende på.

Dagkort fiskeri, ugekort og årskort

De fleste foreninger og ejere sælger kort i flere varigheder. Navnene varierer lidt, men systemet er det samme de fleste steder.

• Dagkort: Et dagkort gælder en enkelt dag. Dagkort fiskeri passer til den, der vil prøve et nyt vand, er på besøg i området eller kun fisker en gang imellem. Det er den lette indgang, fordi du ikke binder dig til noget.
• Ugekort: Et ugekort dækker en uge og er ofte et godt valg i en ferie, hvor du vil fiske flere dage i træk samme sted.
• Årskort: Et årskort er til dig, der fisker vandet jævnligt. Det kan gælde kalenderåret eller et år fra købsdatoen, og nogle steder følger det en fiskesæson. Læs betingelserne, før du køber.

Nogle steder findes også halvdagskort, weekendkort, kort til flere vande eller særlige kort til børn og unge. Det er ikke ens fra sted til sted, så tjek altid, hvad kortet dækker, og hvornår det starter og slutter. Et dagkort kan for eksempel gælde fra solopgang til solnedgang, i et døgn eller i en kalenderdag.

Fiskekort pris: hvorfor der ikke findes én pris

Mange søger på fiskekort pris for at få et enkelt tal, men det findes ikke. Prisen fastsættes lokalt af hver forening eller ejer, og den er forskellig fra vand til vand. Den kan blandt andet afhænge af, om vandet er en lille sø eller en lang åstrækning, hvor meget fiskepleje foreningen laver, og om kortet er et dagkort, et ugekort eller et årskort. Derfor nævner vi ingen beløb her. Den aktuelle pris står hos den forening eller ejer, der sælger kortet.

Husk, at prisen for fisketegnet kommer oveni. De to betalinger går til hver sit: fisketegnet til staten og fiskeplejen, kortet til den lokale ejer eller forening, som bruger pengene på vandet.

Fiskekort å eller sø: hvad er forskellen?

Systemet er det samme for begge typer vand, men der er forskel i praksis.

Fiskekort å

I rindende vand gælder kortet typisk for en bestemt strækning, afgrænset af broer, skilte eller pæle. Ofte har flere ejere eller foreninger hver deres stykke af den samme å, og et kort fra én forening giver kun adgang til dens egne strækninger. Se derfor på foreningens kort over strækningen, før du går ud. Ved mange åmundinger er der fredningsbælter, og der kan være lokale regler om metoder, kroge og antal fisk. Fredningsbælter og fredningstider gælder, uanset hvilket kort du har. Se de landsdækkende regler på siden om fredningstider.

Fiskekort sø

I en sø gælder kortet som regel hele søen eller de dele af bredden, foreningen har fiskeriet på. Nogle søer har flere ejere, og så kan der være forskel på, hvor du må stå. Det er også i søerne, at reglerne om båd og flydering varierer mest. Nogle steder er båd tilladt med kortet, andre steder kræver det et særligt bådkort, og nogle steder er det slet ikke tilladt. Til søens gedder, aborrer og sandarter gælder mindstemål og fredning, ligesom alle andre steder.

Frit fiskeri på Naturstyrelsens arealer

Ikke alle steder kræver et lokalt kort. Ifølge Naturstyrelsen er der frit fiskeri i mange af de søer, der ligger på styrelsens arealer. Frit betyder her, at du ikke skal købe et kort hos en forening; fisketegnet skal du stadig have. Det frie fiskeri foregår efter faste regler:

• Hver lystfisker må bruge en eller to stænger.
• Du må ikke bruge agnfisk eller rogn, der kommer fra andre fiskevande, og du må ikke forfodre. Kunstagn og anden fiskeagn er ikke omfattet af det forbud.
• Naturstyrelsen beder dig af hensyn til naturen undgå fiskegrej af bly.
• Fiskeri fra båd er normalt ikke tilladt.

Hvilke søer det gælder, finder du på udinaturen.dk, hvor Naturstyrelsens arealer er beskrevet. Her kan du søge på fiskeri og se, hvor der er frit fiskeri, og hvad der gælder det enkelte sted. Læs altid stedets beskrivelse, før du tager af sted.

Frit fiskeri er en god mulighed for nye lystfiskere og for familier, der vil prøve kræfter med fiskeri uden at skulle finde en forening først. Det er også en god indgang til at lære geddefiskeri eller aborrefiskeri at kende i en sø.

Put and take

Put and take-søer er en særlig form for betalingsfiskeri, hvor der udsættes fisk til fangst. Her køber du et kort direkte hos den, der driver søen, og kortet følger søens egne regler. De kan handle om antal fisk, du må tage med hjem, tilladte agn og kroge, og hvor længe kortet gælder. Systemet er det samme som ved andre fiskekort: søens ejer bestemmer prisen og reglerne. Fisketegnet skal du også have her.

Hvad står der typisk i kortets regler?

Et fiskekort kommer næsten altid med et sæt regler. De er en del af aftalen, når du køber kortet, og overtræder du dem, kan foreningen bede dig forlade vandet. Typiske punkter er:

• Hvilke strækninger eller dele af bredden kortet gælder for.
• Antal stænger og hvilke metoder der er tilladt, for eksempel kun flue på visse strækninger.
• Lokale mindstemål eller fangstbegrænsninger, som kan være strengere end de landsdækkende.
• Regler for båd, flydering og vadning.
• Hvor du må parkere og gå, og hvilke marker eller hegn du skal respektere.
• Regler for genudsætning og håndtering af fisk.

De landsdækkende regler gælder altid ved siden af kortets regler. Det landsdækkende mindstemål for gedde er for eksempel 60 cm, og det gælder også, selv om foreningens regler ikke nævner det. Mange foreninger opfordrer til catch and release af de store fisk.

Sådan finder du det rigtige kort

Når du har fundet et vand, du vil fiske i, er rækkefølgen enkel:

1. Køb dit fisketegn på fisketegn.dk, hvis du ikke er fritaget.
2. Find ud af, hvem der har fiskeriet. Skilte ved vandet eller kommunen kan ofte hjælpe.
3. Find foreningens eller ejerens hjemmeside, og se, hvilke kort der sælges, og hvad de koster.
4. Læs reglerne for vandet, også de lokale mindstemål og reglerne for båd.
5. Køb kortet, og hav det på dig, mens du fisker.

Er der tale om en sø med frit fiskeri på Naturstyrelsens arealer, kan du springe trin 2 til 5 over og i stedet læse stedets regler på udinaturen.dk.

Når kortet mangler

At fiske uden kort på et vand, der kræver det, er at fiske uden ejerens tilladelse. Det er ikke kun et spørgsmål om regler, men også om respekt for de foreninger, der passer vandene og bruger pengene fra kortene på fiskepleje. Mangler du fisketegnet, overtræder du fiskerireglerne. Hav derfor styr på begge dele, før du går ned til vandet.

Kort opsummeret

Fisketegnet er statens krav og gælder hele landet. Fiskekortet er den lokale tilladelse og gælder kun det vand, det er købt til. Prisen og reglerne for kortet bestemmes lokalt. På mange af Naturstyrelsens søer er der frit fiskeri efter faste regler, og stederne finder du på udinaturen.dk. Fredningstider og mindstemål gælder overalt, uanset hvilket kort du har i lommen.