Fiskeagn

Fiskeagn er det, der sidder på krogen eller for enden af linen for at få en fisk til at bide. Agnet kan være naturligt, som en orm, en maddike, en reje eller en lille fisk, eller kunstigt, som et blink, en wobler, en gummifisk eller en flue. I daglig tale siger de fleste bare agn, og ordet dækker både det, fisken spiser i naturen, og det, der efterligner det. Valget af agn afhænger af arten, vandet, årstiden og den metode, du fisker med.

Hvad er agn?

Hvad er agn, når man skærer det ind til benet? Det er en lokkemad. Agnet skal enten dufte og smage som føde, eller det skal ligne og bevæge sig som føde, så fisken angriber. Naturlig agn virker især gennem lugt og smag og kan fiskes stille. Kunstagn virker gennem bevægelse, vibrationer, blink og silhuet, og den skal som regel være i bevægelse for at fange.

De to typer udelukker ikke hinanden. Mange lystfiskere har både en dåse orm og en æske kunstagn med, og nogle kombinerer dem, for eksempel med et lille stykke orm på krogen af en pirk under isfiskeri.

Naturlig agn

Naturlig agn er levende eller døde dyr og andet spiseligt, som fisken kender fra naturen. De mest almindelige typer er:

• Regnorm og dendrobena. Et klassisk agn efter aborre og mange fredfisk i søer og åer.
• Maddiker. Små larver, der bruges efter skaller, brasen og aborre, og ofte under isfiskeri.
• Børsteorm og sandorm. Bruges ved kysten efter fladfisk og havørred, når der fiskes med agn.
• Rejer og muslinger. Agn i saltvand og brakvand.
• Død agnfisk. En hel eller delt fisk fisket på bunden eller under en flyder efter gedde og sandart.
• Brød, majs og dej. Agn efter karpe og andre fredfisk.

Naturlig agn skal være frisk. En orm, der har ligget i solen, eller en agnfisk, der er tøet op flere gange, fanger dårligere end et friskt agn. Hold agnet køligt og i skygge, og skift det, når det har mistet farve og duft.

Kunstagn

Kunstagn er alt, hvad der er fremstillet for at efterligne bytte eller vække en fisks jagtinstinkt. Den deles groft i hårde og bløde agn samt fluer:

• Blink og spinnere. Metalagn, der vrikker eller roterer og giver lysglimt. Se fiskeblink.
• Wobler og jerkbait. Hårde agn formet som fisk, som svømmer med en tunge eller fiskes med ryk. Se wobler.
• Bløde agn. Gummifisk og andre softbaits på jighoved eller anden montering.
• Fluer. Lette agn af fjer, hår og syntetiske fibre, der kastes med fluestang og flueline.

Kunstagnens fordel er, at den kan bruges igen og igen, at den dækker meget vand, og at den kun fanger de fisk, der aktivt angriber. Spinnefiskeri med blink og wobler er beskrevet på siden om spinnefiskeri.

Agn til rovfisk

Agn til rovfisk skal ligne eller dufte af det, rovfiskene spiser. Gedden spiser mest fisk, men også frøer og krebs, og den er en bagholdsjæger, der angriber fra skjul. Den kan fanges på død agnfisk på bunden eller under en flyder og på næsten alle typer kunstagn: blink, wobler, store gummifisk og fluer. Aborren tager orm, små agnfisk og små kunstagn, og den tager ofte agnet, mens det synker. Sandarten jager i svagt lys ved bunden og fanges på jig og på død agnfisk. Havørreden i havet spiser bløddyr, krebsdyr og småfisk og fanges fra kysten på blink, wobler og flue.

Fælles for rovfisk er, at agnet skal fiskes, hvor fiskene står, og i en fart, der passer til vandtemperaturen. I koldt vand er fiskene langsomme, og agnet skal fiskes roligt. I varmt vand kan de være mere aktive.

Fluer som agn

En flue er en kunstagn, der er så let, at den ikke kan kastes på almindelig vis. Det er flueline og fluestang, der giver vægten til kastet. Fluer efterligner insekter, småfisk, rejer og andet bytte, og de bruges efter havørred, gedde og mange andre arter. Teknikken er beskrevet på siden om fluefiskeri. Efter gedde bruges store fluer med meget bevægelse og et forfang, der kan modstå tænderne. Mere om dem står på siden om gedde fluer.

Agn til isfiskeri

Under isen er fiskene ofte langsomme, og agnet fiskes lodret gennem et hul. Her bruges små kunstagn som pirke og balancepirke, ofte med en maddike eller et lille stykke orm på krogen, og små gummifisk på lette jighoveder. Agnet fiskes med små bevægelser og lange pauser lige over bunden. Mere om teknikken og sikkerheden på isen står på siden om isfiskeri.

Regler for agnfisk

Om du må bruge agnfisk, levende eller døde, afhænger af reglerne for det vand, du fisker i. Reglerne er ikke ens overalt. På Naturstyrelsens arealer med frit fiskeri må du ikke bruge agnfisk eller rogn, der kommer fra andre fiskevande, af hensyn til smitterisiko og spredning af fiskearter, og forfodring er ikke tilladt. Naturstyrelsen beder også fiskere undgå grej af bly. Reglerne står hos Naturstyrelsen. På foreningsvande og andre betalingsfiskerier gælder de regler, der følger med fiskekortet. Læs dem, før du sætter en agnfisk på krogen, og spørg foreningen, hvis du er i tvivl.

Typiske fejl med agn

• Gammel naturlig agn. Et blegt og slapt agn dufter mindre og fanger dårligere.
• Forkert størrelse. Et agn, der er for stort til krogen eller fisken, giver mange forpassede hug.
• Kunstagn fisket for hurtigt. Især i koldt vand vil de fleste rovfisk have et roligt agn.
• Ukendte regler. Agnfisk fra andre vande og forfodring er ikke tilladt alle steder.
• Agn efterladt i naturen. Tag rester af agn, emballage og ødelagte kunstagn med hjem.

Beslægtede ord i ordbogen

Under fiskeagn hører mange af de andre opslag i ordbogen. De bløde agn er forklaret under softbait og gummifisk, og krogen med lod, de sidder på, under jighoved. Metalagnene står under fiskeblink. Flere fagord finder du i ordbogen.