Fiskeblink
Et fiskeblink er en kunstagn af metal, typisk en buet plade, der vugger og blinker i vandet og efterligner en flygtende småfisk.
Et fiskeblink er en kunstagn af metal, typisk en buet plade, der vugger, vrikker eller flagrer, når den trækkes gennem vandet, og blinker i lyset som en flygtende småfisk. Fiskeblinket er en af de ældste kunstagn i lystfiskeriet og bruges efter gedde, aborre, havørred og mange andre rovfisk. Ordet blink bruges i daglig tale om det samme, og at fiske blink er stadig en af de enkleste måder at komme i gang med fiskeri med kunstagn. Siden forklarer, hvordan et blink er bygget, hvilke typer der findes, og hvordan vægten vælges.
Hvad er et blink?
Hvad er et blink, helt konkret? Det er en metalkrop med et hul eller en splitring i hver ende. I den forreste ende sættes linen eller forfanget fast, typisk med en karabinhage eller en splitring. I den bagerste ende sidder krogen, som regel en trekrog, men mange bruger også en enkeltkrog. Kroppens form bestemmer, hvordan blinket bevæger sig: en bred, stærkt buet krop giver en bred, langsom gang, mens en smal, flad krop giver en hurtigere og mere urolig gang.
Blinket arbejder, fordi vandet presser på den buede side, når agnen trækkes frem. Kroppen vipper fra side til side og sender både lysglimt og trykbølger ud i vandet. Rovfisk opfatter trykbølgerne med sidelinjen, så et blink kan også fange i grumset vand, hvor fisken ser dårligt. Overfladen kan være poleret, malet, matteret eller have holografiske mønstre.
Blink typer
Der findes mange blink typer, men de fleste kan deles i nogle få grupper:
- Skeblink. Brede, buede blink med en langsom, vuggende gang. Klassikeren til gedde og en god allroundagn i søer.
- Kystblink. Lange, smalle og tunge blink, der kan kastes langt. De bruges især til havørred fra kysten. Se mere på siden om havørred blink.
- Gennemløbere. Blink, hvor linen løber gennem kroppen, så kroppen glider op ad linen, når fisken hugger. Læs om dem på siden om gennemløber til havørred.
- Ukrudtsblink. Blink med en krog, der er beskyttet af en trådbøjle, så agnen kan trækkes gennem grøde og åkander uden at hænge fast.
- Pirke og jigblink. Tunge, kompakte blink til lodret fiskeri fra båd eller isfiskeri, hvor blinket hæves og sænkes i stedet for at kastes.
Spinnere hører til samme familie, men har et blad, der roterer om en akse, i stedet for en krop, der vugger. De omtales ofte sammen med blink i forretninger og på fiskepladsen.
Blink fiskeri: sådan fisker du med blink
Blink fiskeri er enkelt i grundformen. Kast blinket ud, lad det synke til den dybde, du vil fiske i, og spol ind i et tempo, hvor du kan mærke blinket arbejde i stangspidsen. Tæl gerne, mens blinket synker, så du kan finde den samme dybde igen. Varier tempoet med små stop og ryk, så blinket flagrer og tager en kort dyk, for mange hug kommer netop i pausen.
Efter gedde fisker man ofte blink langsomt over grødebælter og langs sivkanter, hvor gedden ligger på lur. Til gedde skal der altid bruges et forfang af stål, titanium eller kraftig fluorocarbon, fordi gedden har mange skarpe tænder. Mere om valget af blink til gedde står på siden om gedde blink. Efter aborre bruges ofte mindre blink, fisket i et lidt hurtigere tempo. Ved kysten efter havørred er det lange kast og varieret indspoling, der gør forskellen.
Et blink kan næsten altid fiskes med en almindelig spinnestang og et spinnehjul. Brug en karabinhage med et kuglelejet svirvel, især på blink, der kan rotere, så linen ikke snor sig.
Blink vægt: hvor tungt skal blinket være?
Blink vægt angives i gram og hænger sammen med tre ting: hvor langt du skal kaste, hvor dybt du vil fiske, og hvad stangen kan håndtere. Et tungt blink kaster længere og synker hurtigere, men skal spoles hurtigere ind for ikke at ramme bunden. Et let blink kan fiskes langsomt og højt i vandet, men kaster kortere.
Som generel vejledning ligger blink til aborre typisk i de lette vægte omkring 5 til 15 gram, blink til gedde ofte mellem 15 og 40 gram, og kystblink til havørred typisk mellem 15 og 30 gram. Se altid på stangens kastevægt, der normalt står trykt på stangen tæt ved håndtaget. Et blink, der er meget tungere end stangens kastevægt, kan overbelaste stangen, mens et for let blink er svært at kaste præcist. Brug tallene som et godt udgangspunkt, ikke som regler.
Farve, krog og vedligeholdelse
Farven betyder noget, men ofte mindre end dybde og tempo. Mange lystfiskere bruger blanke sølv- og kobberfarver i klart vand og sol, og kraftigere farver i grumset vand eller svagt lys. Kroge sløves af sten og bund, så tjek spidsen jævnligt, og skift krogen, når den ikke længere griber fat. Læs om de to krogtyper på siderne om trekrog og enkeltkrog. Skyl blinket i ferskvand efter fiskeri i saltvand, så splitringe og kroge ikke ruster.
Typiske fejl
- For hurtig indspoling. Blinket roterer i stedet for at vugge og fanger dårligere.
- Samme dybde hele dagen. Hvis fiskene står dybt, hjælper det ikke at fiske lige under overfladen.
- Intet forfang efter gedde. Linen klippes over, og fisken svømmer bort med blinket.
- Snoet line. Uden svirvel kan et blink, der roterer, sno linen, så den filtrer.
Relaterede begreber
Fiskeblinket er én af mange kunstagn. Andre er woblere, spinnere og bløde agn som gummifisk. Fiskeblink fiskes ofte på monofil line eller fletline. Flere ord og begreber finder du i ordbogen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et fiskeblink?
En kunstagn af metal, typisk en buet plade, der vugger og blinker, når den trækkes gennem vandet, og ligner en flygtende småfisk.
Hvilke blink typer findes der?
Blandt andet skeblink, kystblink, gennemløbere, ukrudtsblink og pirke. Formen bestemmer, hvordan blinket går i vandet.
Hvor tungt skal et blink være?
Det afhænger af kastelængde, dybde og stangens kastevægt. Lette blink til aborre, tungere blink til gedde og kystfiskeri efter havørred.
Skal jeg bruge forfang med blink?
Efter gedde altid, fordi tænderne kan klippe linen over. Efter andre arter bruges ofte et forfang af fluorocarbon eller nylon.