Enkeltkrog

En enkeltkrog er en fiskekrog med én krogbøjning og én spids på et skaft med et øje eller en plade i den ene ende. Den er den ældste og mest udbredte krogtype og bruges både til naturlig agn, fluer og kunstagn. I fiskeri med kunstagn kendes enkeltkroge især som alternativet til trekrogen på blink, spinnere og woblere. Her gennemgår vi, hvordan en enkeltkrog er bygget, hvornår den er et godt valg, hvordan den monteres, og hvordan den klarer sig mod en trekrog.

Hvordan er en enkeltkrog bygget?

En enkeltkrog har fem dele: øjet, skaftet, bøjningen, spidsen og som regel en modhage. Øjet er der, hvor linen eller splitringen sættes fast. Skaftet er den lige del, og dets længde varierer fra kort til langt. Bøjningen bestemmer, hvor stor afstanden, også kaldet gabet, er mellem spids og skaft. Spidsen er det, der trænger ind i fiskens mund, og modhagen bag spidsen holder krogen på plads.

Til kunstagn findes enkeltkroge med et stort øje, der står på tværs eller på langs, så krogen hænger rigtigt i splitringen. Nogle har et bredt gab, så krogen griber godt, selv om den sidder bag en bred blinkkrop. Andre har en lille indadbøjet spids, der gør krogen mindre tilbøjelig til at hænge fast i bunden. Enkeltkroge findes både med og uden modhage, og en modhage kan klemmes flad med en fladtang.

Enkeltkrog vs trekrog

Spørgsmålet om enkeltkrog vs trekrog dukker op hos de fleste, der fisker med kunstagn. Trekrogen har tre spidser og fanger en fisk, der hugger fra næsten enhver vinkel. Enkeltkrogen har kun én spids, men den spids trænger ofte dybere ind, fordi hele trykket fra tilslaget samles ét sted.

• Kroging: Trekrogen giver ofte flere kroginger på forsigtige hug. Enkeltkrogen sidder til gengæld ofte bedre, når den først er trængt ind.
• Skånsomhed: En enkeltkrog er lettere at fjerne, sidder sjældnere i gæller og øjne og giver kortere tid ude af vandet.
• Bundkontakt: Med én spids hænger agnen sjældnere fast i sten, tang og grøde.
• Sikkerhed: Der er færre spidser, der kan ramme hånden, nettet eller tøjet.

Der er altså ikke ét rigtigt svar. Hvad der passer bedst, afhænger af fiskeart, vand og om fisken skal genudsættes. Læs mere om trekrogen på siden om trekrog.

Enkeltkrog blink og andre kunstagn

Et enkeltkrog blink er et blink, hvor trekrogen er skiftet ud med en enkeltkrog, eller hvor krogen er monteret fra fabrikken. Det er især udbredt i fiskeriet efter havørred ved kysten, hvor bunden ofte er fuld af sten og tang. Et smalt kystblink eller en gennemløber til havørred, fisket over sten og blæretang, hænger sjældnere fast, når det kun har én spids. Mange kystfiskere bruger også enkeltkroge, fordi de genudsætter undermålere og farvede fisk, som skal tilbage i vandet hurtigt. Flere blink til kystfiskeriet finder du på siden om havørred blink.

Enkeltkroge kan også sidde på spinnere og woblere. På en wobler med to trekroge kan begge erstattes af enkeltkroge, så længe agnen stadig går rigtigt i vandet. På et fiskeblink sidder enkeltkrogen typisk i bagenden, enten direkte i splitringen eller på en kort tråd, så krogen kan bevæge sig frit.

Enkeltkrog montering

Enkeltkrog montering på et blink eller en wobler foregår med en splitringstang. Det er den samme fremgangsmåde som at skifte en trekrog:

1. Fjern den gamle krog ved at åbne splitringen og dreje krogen af.
2. Vend enkeltkrogen, så spidsen peger den rigtige vej. Spidsen skal typisk pege væk fra agnens krop, så den ikke ligger fladt ind mod metallet.
3. Drej krogens øje ind i splitringen, og tjek, at ringen lukker helt.
4. Kast agnen ud, og se, om den går som før. Hvis den snurrer eller går skævt, kan en anden krogstørrelse eller en anden placering af krogen hjælpe.

Nogle foretrækker at binde krogen på en kort tråd af kraftig line eller at bruge et sæt med en mellemring, så krogen hænger lidt længere bag blinket. Det kan give flere kroginger på fisk, der napper efter agnens hale. Tjek altid knuder og ringe efter et par fisk og efter fiskeri over sten.

Enkeltkrog størrelse

Enkeltkrog størrelse angives som andre kroge med et tal. Et højere tal betyder en mindre krog op til nr. 1, og derefter går skalaen over i 1/0, 2/0 og så videre, hvor et højere tal betyder en større krog. Skalaen varierer lidt mellem producenter.

Når en trekrog skiftes ud med en enkeltkrog, er et godt udgangspunkt at vælge enkeltkrogen en til to størrelser større end trekrogen. Den skal have et gab, der er bredt nok til at gå uden om blinkets eller woblerens krop, men den må ikke være så lang, at den kan nå rundt og hænge fast i forfanget eller i agnens front. Til kystblink til havørred er enkeltkroge omkring nr. 2 til 1/0 typisk at se, mens små spinnere til aborre bruger mindre kroge. Brug det som vejledning, ikke som en regel, og se altid, hvordan agnen går i vandet.

Enkeltkroge og catch and release

Enkeltkroge er et oplagt valg, når en stor del af fangsten skal tilbage i vandet. Færre spidser betyder færre sår, og en modhageløs enkeltkrog kan ofte fjernes med et let tryk, mens fisken stadig er i vandet. Den kortere håndteringstid er en af grundene til, at mange vælger enkeltkroge til catch and release. Hav en fladtang klar, og brug et fiskenet med et gummieret eller knudeløst net, så krogen ikke sætter sig fast i maskerne og fisken ikke mister slim.

Typiske fejl

• For lille krog. En enkeltkrog i trekrogens størrelse har ofte for smalt et gab til at fange fisken.
• Spidsen vender forkert. En krog, der ligger fladt ind mod blinket, griber dårligt.
• Sløv spids. En enkelt spids skal være skarp; der er ingen ekstra spids at falde tilbage på.
• Slap line i drillen. Uden modhage skal linen holdes stram, ellers kan krogen falde ud.

Relaterede begreber

Enkeltkrogen er én af flere krogtyper, som siden om fiskekroge gennemgår. Et jighoved er i virkeligheden en enkeltkrog med et indstøbt lod. Flere fiskeord finder du i ordbogen.