Jighoved

Et jighoved er en enkeltkrog, hvor der er støbt et lod af bly eller wolfram omkring krogøjet. På krogen trækkes en blød kunstagn, typisk en gummifisk eller en anden softbait, og loddet giver agnet vægt nok til at kunne kastes ud og synke ned mod bunden. Jighovedet er grundstenen i jigfiskeri efter aborre, sandart og gedde, og det bruges også lodret under en båd og gennem et hul i isen. Nogle skriver ordet i to ord, jig hoved, men på dansk skrives det normalt i ét ord, og i flertal hedder det jighoveder.

Hvad er et jighoved?

Hvad er et jighoved, set fra fiskens side? Det er den del af agnet, der bestemmer, hvordan gummifisken bevæger sig i vandet. Når du hæver stangspidsen, hopper jiggen op fra bunden, og når du sænker spidsen igen, falder den tilbage med hovedet først. Det er netop i faldet, at mange hug kommer. Hovedets vægt og form styrer, hvor hurtigt faldet går, og om agnet glider, vipper eller dykker mod bunden. Gummifisken giver bevægelsen med halen, men hovedet bestemmer rytmen.

Et jighoved adskiller sig fra et almindeligt lod på linen ved, at vægten sidder direkte på krogen. Det giver en kompakt montage uden ekstra dele, der kan filtre, og en direkte forbindelse mellem line, lod og krog. Du mærker derfor tydeligt, når jiggen rammer bunden, og når en fisk tager den. Den direkte kontakt er hele idéen med metoden.

Sådan er et jighoved bygget

Et jighoved består af tre dele: krogen, loddet og øjet, som linen bindes i. De fleste har også en agnholder lige bag loddet. Det kan være en lille modhage, en spiral af ståltråd eller en krave af bly, og den holder gummifisken på plads, så den ikke glider ned ad krogen ved kast og hug.

• Krogen er oftest en kraftig enkeltkrog med et langt skaft, så krogspidsen kan komme ud midt på ryggen af gummifisken.
• Loddet er støbt fast på krogen. Bly er det mest udbredte materiale. Wolfram er tungere end bly, så et hoved af wolfram er mindre ved samme vægt og giver ofte en tydeligere fornemmelse af bunden.
• Øjet sidder typisk oven på hovedet, så jiggen hænger nogenlunde vandret, når linen er stram.

Nogle hoveder er lakeret eller malet, andre har påmalede øjne. Farven på selve hovedet betyder mindre end vægten og formen, men et farvet hoved kan give fisken et ekstra signal i uklart vand.

Jighoved vægt

Vægten er det vigtigste valg, når du sætter en jig sammen. Jighoved vægt angives i gram, og der findes hoveder fra omkring et gram og op til langt over 50 gram. Et godt udgangspunkt er at bruge det letteste hoved, der stadig når bunden og giver dig kontakt med den. Et for tungt hoved giver et hurtigt, unaturligt fald og sætter sig lettere fast mellem sten. Et for let hoved når ikke ned, eller du mister fornemmelsen af, hvor agnet er.

Som generel retning bruger mange lette hoveder på typisk 2 til 7 gram til aborre på lavt vand, omkring 10 til 20 gram til sandart på dybere vand og tungere hoveder i strøm, i blæst og til store gummifisk efter gedde. Det er ikke faste grænser. Vind, strøm, linens tykkelse og agnets størrelse flytter alle behovet, og det er helt normalt at skifte hoved flere gange på samme tur, når dybden ændrer sig.

Hold øje med, hvor lang tid jiggen er om at nå bunden. Går der meget lang tid, eller mærker du aldrig bundkontakt, så skift til et tungere hoved. Rammer jiggen bunden med det samme og hænger fast hele tiden, så prøv et lettere. En tynd fletline skærer bedre gennem vandet end en tyk, så med tynd line kan du ofte nøjes med mindre vægt.

Jighoved størrelse

Jighoved størrelse handler om krogen lige så meget som om loddet. Krogen skal passe til gummifisken, så krogspidsen kommer ud omkring midten af ryggen eller lidt bag midten. Sidder krogspidsen for tæt på hovedet, går mange hug forbi, fordi fisken ofte tager agnet bagfra. Er krogskaftet for langt, bliver gummifisken stiv og mister sin bevægelse.

Krogstørrelser angives med numre, hvor de små kroge har høje numre, mens de store kroge angives som 1/0, 2/0 og opefter. Til små gummifisk på tre til seks centimeter efter aborre bruges typisk små kroge. En gummifisk på 10 til 15 centimeter til sandart passer ofte til en krog i mellemstørrelsen, og store gummifisk til gedde kræver store, kraftige kroge. Læg gummifisken langs krogen, før du monterer den, og se, hvor spidsen kommer ud. Det er den sikreste måde at finde den rette størrelse på.

Former og varianter

Ud over vægt og krog findes jighoveder i mange former. Formen ændrer, hvordan agnet falder, og hvordan det opfører sig på bunden.

• Rundt hoved. Det mest almindelige og alsidige. Falder lige og passer til de fleste gummifisk.
• Fodformet hoved. En flad bund får jiggen til at stå med halen opad, når den ligger stille. Bruges, når fiskene vil have agnet helt roligt ved bunden.
• Spidst eller fiskeformet hoved. Glider lettere gennem vandet og passer godt til strøm og jævn indspoling.
• Hoved med planteværn. En lille bøjle eller en skjult krogspids gør det muligt at fiske gennem planter og over sten med færre bundhug.
• Hoved med hængsel. Krogen sidder løst i et led bag loddet, så gummifisken bevæger sig mere frit i faldet.

Hvornår bruges jighoveder?

Jighoveder bruges overalt, hvor rovfisk står ved bunden. Efter aborre fiskes små hoveder med små gummifisk ved kanter, broer og stenpartier, ofte på en let UL-fiskestang, der giver føling med selv de mindste hoveder. Mere om teknikken efter aborre står på siden om aborrefiskeri. Efter sandart bruges jiggen langsomt langs bunden på dybere vand, gerne i skumringen. Efter gedde bruges tungere hoveder og større gummifisk, altid med et forfang, der kan modstå tænderne.

Grundteknikken med kast, fald og små ryk er beskrevet på siden om jig-fiskeri. Ved vertikalfiskeri sænkes jiggen lodret ned under båden og fiskes med små bevægelser lige over bunden, og samme princip bruges ved isfiskeri, hvor der fiskes gennem et hul i isen.

Bly, wolfram og hensynet til naturen

Mange jighoveder er af bly. På sine arealer med frit fiskeri beder Naturstyrelsen fiskere om at undgå fiskegrej af bly af hensyn til naturen. Vil du følge det råd, er et jighoved af et andet materiale, for eksempel wolfram, et godt valg. Reglerne står hos Naturstyrelsen. Andre vande kan have deres egne regler, så læs altid betingelserne på dit fiskekort, før du fisker.

Typiske fejl med jighoveder

• For tungt hoved. Jiggen falder for hurtigt, ser unaturlig ud og sætter sig fast.
• Forkert krog til agnet. Spidsen kommer ud for tæt på hovedet, og hugget går forbi.
• Skævt monteret gummifisk. Agnet roterer i stedet for at svømme, og linen snor sig.
• Slap line i faldet. Du mærker ikke hugget, hvis linen ikke er stram, mens jiggen synker.
• Intet forfang efter gedde. Gedden kan bide en tynd line over.

Beslægtede ord i ordbogen

Jighovedet hænger tæt sammen med gummifisk og softbait, som er de agn, der trækkes på krogen. Selve krogen er en enkeltkrog, men store gummifisk rigges ofte med en ekstra trekrog bagerst, en såkaldt stinger, som fanger de fisk, der tager agnet i halen. Flere fagord om grej og teknik finder du i ordbogen.