Fiskeordbog: lystfiskerens ord og begreber forklaret

Vores fiskeordbog samler de ord, du møder, når du læser om rovfisk, grej og regler, og forklarer hvert ord kort og i almindeligt dansk. Mange begynder med lystfiskeri uden at kende forskellen på et jighoved og en gummifisk, eller på en trekrog og en enkeltkrog, og det er helt normalt. Ordene kommer hurtigt, når man står ved vandet, men de er svære at slå op, fordi de ofte er halvt engelske, halvt danske og bruges lidt forskelligt fra fisker til fisker. Her finder du dem samlet ét sted, og hvert opslag fører videre til de artikler, hvor ordet bliver brugt i praksis.

Ordbogen er skrevet til lystfiskere, der fisker efter gedde, aborre, sandart og havørred i Danmark. Den er derfor ikke en komplet fiskeri ordbog for alle former for fiskeri, men en lystfisker ordbog med fokus på de ord, der betyder noget for netop de fire arter. Hvor et ord hænger sammen med regler, henviser vi til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, og hvor det handler om fiskens biologi, bygger vi på FishBase og DTU Aqua.

Sådan bruger du fiskeordbogen

Hvert opslag starter med en kort definition i én eller to sætninger. Den kan du læse, hvis du bare vil vide, hvad ordet betyder. Under definitionen forklarer vi, hvordan tingen er bygget, hvornår den bruges, hvilke varianter der findes, og hvilke fejl der er almindelige. Til sidst linker opslaget til de artikler og grejsider, hvor ordet går igen, så du kan gå fra forklaring til praksis.

Ordene er grupperet efter emne nedenfor: agn og kunstagn, kroge, hjul og line, udstyr ved vandet og biologi. Det gør det lettere at finde beslægtede ord. Leder du efter et ord, der handler om en hel fiskemetode, er det ofte bedre at gå direkte til artiklen om metoden, for eksempel spinnefiskeri, jig fiskeri eller fluefiskeri.

Mangler du et ord, er det sandsynligvis forklaret i en af vores artikler. Ordbogen vokser over tid, og vi tilføjer ord, når de dukker op i nye artikler. Vi skriver kun et opslag, når vi kan forklare ordet korrekt og uden at gætte.

Agn og kunstagn

Den største gruppe af fiskeudtryk handler om det, du sætter for enden af linen. Her er der mange ord for næsten det samme, og det skaber forvirring. Et godt sted at starte er opslaget om fiskeagn, som forklarer forskellen på naturlig agn og kunstagn, og hvorfor de fleste rovfiskere i dag bruger kunstagn.

Fiskeblink. Et blink er et stykke metal, der vrikker eller vugger, når det trækkes gennem vandet, og blinker i lyset. Det er et af de ældste kunstagn og stadig et af de mest brugte til både gedde og havørred. Opslaget om fiskeblink gennemgår blink typer og vægt, og artiklen om gedde blink viser, hvordan de fiskes.

Jighoved. Et jighoved er en krog med et støbt hoved af metal, som giver vægt og styrer, hvordan agnet bevæger sig. Det bruges næsten altid sammen med et blødt agn. Læs opslaget om jighoved, hvis du vil vide, hvordan vægt og størrelse vælges.

Softbait og gummifisk. Softbait er fællesbetegnelsen for bløde kunstagn af gummi eller plastik. En gummifisk er den mest kendte form, formet som en lille fisk med en hale, der slår, når den trækkes. Opslagene om softbait og gummifisk forklarer forskellen, og hvordan de monteres.

Wobler, jerkbait og gennemløber hører også til kunstagnene. De har hver deres artikel: wobler, jerkbait og gennemløber til havørred. Dem forklarer vi ikke igen i ordbogen, fordi artiklerne går mere i dybden.

Kroge

Krogen er den lille del af grejet, der betyder mest for, om fisken bliver hængende, og for hvor skånsomt den kan genudsættes. To ord går igen hele tiden.

Trekrog. En trekrog har tre spidser på ét skaft og sidder typisk på blink, woblere og jerkbaits. Den giver mange kroginger, men kan være sværere at få ud af fisken. Opslaget om trekrog forklarer størrelser, modhager og hvornår det giver mening at skifte den ud.

Enkeltkrog. En enkeltkrog har én spids. Mange vælger den til catch and release, fordi den er nemmere at afkroge. I opslaget om enkeltkrog sammenligner vi enkeltkrog og trekrog og viser, hvordan en enkeltkrog monteres på et blink.

Vil du vide mere om kroge generelt, så læs artiklen om fiskekroge, og om at få krogen ud uden at skade fisken i artiklen om fisketang og afkrogning.

Hjul og line

Ordene om hjul og line er dem, der oftest blandes sammen i butikken. Det er ikke mærkeligt, for flere af dem bruges om hinanden.

Spinnehjul. Et spinnehjul, også kaldet fastspolehjul, har en spole, der står stille, mens en bøjle lægger linen på. Det er det mest udbredte hjul til spinnefiskeri og det letteste at lære. Se opslaget om spinnehjul.

Multihjul. Et multihjul har en spole, der drejer, når du kaster, og du bremser kastet med tommelfingeren. Det bruges især til tungere kunstagn og geddefiskeri. Opslaget om multihjul forklarer forskellen på multihjul og spinnehjul, og artiklen om baitcaster går videre med valget af hjul.

Monofil line. Monofil er en line lavet af én enkelt tråd nylon. Den strækker sig mere end fletline og er billig og nem at knytte. I opslaget om monofil line sammenligner vi den med fletline og fluorocarbon.

Udstyr ved vandet

Ved kysten og i åen handler grejet ikke kun om at fange fisk, men også om at stå sikkert. Ét ord fortjener sit eget opslag.

Vadestav. En vadestav, nogle kalder den en vadestok, er en stav, du støtter dig til, når du vader. Den hjælper dig med at mærke bunden foran dig og giver et tredje støttepunkt i strøm og bølger. Læs opslaget om vadestav og artiklen om waders, hvis du skal i gang med at vade.

Biologi og regler

Nogle ord stammer fra fiskens biologi, men har direkte betydning for, hvad du må tage med hjem. Det gælder især for havørred.

Gydedragt. Gydedragt er den mørke farve, en havørred får, når den nærmer sig gydningen. En havørred i gydedragt er fredet i saltvand fra 16. november til 15. januar, og kun helt blanke fisk må tages med. Opslaget om gydedragt forklarer, hvordan du kender forskel, og hvad en nedfaldsfisk er. Reglerne står samlet på siden om fredningstider.

To andre ord, du ofte møder, er fredningstid og mindstemål. En fredningstid er den periode, hvor en art ikke må fanges og tages med. Et mindstemål er den længde, fisken mindst skal have, før du må beholde den. Begge dele er forklaret med tal og kilder i artiklerne om fredningstider og mindstemål. Ud over reglerne skal du have et gyldigt fisketegn, og på mange vande et fiskekort.

Hvad betyder de ord, der ikke har eget opslag?

Mange spørgsmål, der starter med hvad betyder, handler om ord, som giver mening i sammenhæng med en metode. Her er et par af dem, med henvisning til den artikel, hvor de bruges.

• Forfang: et stykke stærkere eller mere slidstærkt materiale mellem hovedlinen og agnet. Til gedde er det nødvendigt på grund af tænderne. Se forfang og gedde forfang.
• Kastevægt: den vægt, en fiskestang er bygget til at kaste. Den står på stangen og forklares i artiklen om fiskestang.
• Bombarda: en flåd med vægt, der gør det muligt at kaste lette fluer langt med spinnegrej. Se bombarda.
• Catch and release: at genudsætte fisken efter fangst. DTU Aqua vurderer, at over 90 procent af de gedder, lystfiskere fanger, bliver genudsat. Se catch and release.
• Ekkolod: et instrument, der viser dybde, bund og fisk under båden. Se ekkolod.

Ordene i listen er fiskeri begreber, som giver mest mening, når de læses sammen med teknikken. Derfor står de i artiklerne og ikke som selvstændige opslag.

Hvordan opslagene er skrevet

Hvert opslag er skrevet af redaktionen og følger de samme regler som resten af sitet. Tal om regler stammer fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens oversigt over mindstemål og fredningstider, og fakta om arterne fra FishBase og DTU Aqua. Råd om størrelser, vægt og tykkelse er vejledning, ikke regler, og de bygger på almindelig praksis blandt lystfiskere. Vi nævner ikke mærker eller priser i ordbogen, fordi et ord skal forklares uafhængigt af, hvad der er på lager.

Når et ord har flere stavemåder, bruger vi den, der er mest almindelig på dansk, og nævner de andre i teksten. Det gælder for eksempel softbait, som også skrives soft bait, og vadestav, som også kaldes vadestok. Engelske ord beholder vi, når de er dem, lystfiskere faktisk bruger.

Fra opslagene kan du altid gå videre til den del af sitet, der handler om grej. Vi sælger ikke selv noget. Produkterne kommer fra forhandleres feeds, og knappen Køb nu sender dig videre til forhandleren.

Hvor skal du begynde?

Er du ny i lystfiskeri, så start med tre opslag: fiskeagn, spinnehjul og monofil line. De dækker det grundlæggende grej til spinnefiskeri. Derefter giver det mening at læse om fiskeblink og enkeltkrog, før du tager ud efter din første fisk. Artiklen om begynder fiskestang hjælper med valget af stang.

Fisker du allerede efter gedde, er opslagene om trekrog, multihjul og softbait mest relevante, sammen med artiklen om gedde grej. Fisker du efter havørred fra kysten, så læs om vadestav og gydedragt, og om havørred grej. Til aborren er jighoved og gummifisk de vigtigste ord, og artiklen om aborrefiskeri viser dem i brug.

Hvor du end starter, er målet det samme: at du ved, hvad ordene betyder, når du står ved vandet, læser regler eller vælger grej. Et ord, du forstår, er et valg, du kan træffe selv.