Monofil line

En monofil line er en fiskeline lavet af én enkelt, ekstruderet tråd af plast, oftest nylon. Navnet betyder netop det: mono for én og fil for tråd. Monofil line er den klassiske hovedline på spinnehjul og fastspolehjul og bruges også som forfang og som bagline. Siden forklarer, hvad monofil er, hvordan den adskiller sig fra fletline og fluorocarbon, og hvordan tykkelsen vælges.

Hvad er monofil?

Hvad er monofil, rent teknisk? Plastmassen smeltes og presses gennem en dyse, så der kommer én sammenhængende tråd ud. Tråden strækkes og afkøles, så molekylerne lægger sig på langs, og det giver linen sin styrke. Resultatet er en glat, rund og let gennemskinnelig line, der findes i mange farver, fra klar og grøn til fluorescerende gul og orange.

Det, der først og fremmest kendetegner en monofil fiskeline, er strækket. Linen kan give sig en del under belastning, før den brister. Strækket virker som en stødpude: når en fisk laver et pludseligt udløb tæt ved land eller båd, eller når du slår for hårdt til, tager linen en del af rykket, så krogen ikke rives ud og linen ikke springer. Monofil er desuden billig at fylde på hjulet, nem at binde knuder på og tilgivende over for begyndere.

Monofil vs fletline

Spørgsmålet om monofil vs fletline handler mest om stræk, tykkelse og følelse. Fletline er flettet af mange tynde fibre og har næsten intet stræk. Den giver direkte kontakt med agnen, så du mærker selv små hug og bundkontakt, og den er meget stærk i forhold til sin tykkelse. Det gør den populær til jig, jerkbait og lange kast.

• Stræk: Monofil strækker sig og tilgiver; fletline strækker sig næsten ikke og giver følelse.
• Tykkelse: Ved samme brudstyrke er monofil tykkere end fletline, så den kaster kortere og fylder mere på spolen.
• Slid: Monofil tåler ofte slid mod sten bedre end en tynd fletline, men bliver med tiden stiv og sprød af sol og alder.
• Knuder: Monofil er nem at binde, mens fletline kræver knuder, der holder på en glat line.
• Vind: Monofil er stivere og lettere at styre i blæst; fletline kan lægge sig i bugter.

Mange vælger fletline som hovedline og en meter eller to monofil eller fluorocarbon som forfang. Andre foretrækker monofil hele vejen til fiskeri med woblere og blink, hvor strækket hjælper med at holde fisken på krogen. Ingen af dem er rigtigt for alle; det afhænger af metoden.

Monofil, fluorocarbon og forfang

Fluorocarbon er også en monofil line i teknisk forstand, altså én enkelt tråd, men lavet af et andet materiale end nylon. Fluorocarbon er tungere, synker hurtigere, er sværere at se i vandet og tåler slid godt. Til gengæld er den stivere end nylon. Når lystfiskere siger monofil, mener de som regel nylon, mens fluorocarbon nævnes for sig.

Monofil bruges ofte som forfang på fletline, fordi den er mindre synlig og giver lidt stræk i den yderste del af linen. Til gedde er en almindelig monofil for tynd til at modstå tænderne, og der bruges i stedet et forfang af stål, titanium eller kraftig fluorocarbon. Læs mere om linetyper generelt på siden om fiskesnøre.

Monofil tykkelse: sådan vælger du

Monofil tykkelse angives i millimeter, og brudstyrken står på spolen i kilo. Producenterne opgiver brudstyrken forskelligt, så to liner med samme diameter kan have forskellige tal på spolen. Brug derfor tykkelsen som det sikreste sammenligningsgrundlag.

Som generel vejledning bruges typisk de tynde liner omkring 0,18 til 0,25 mm til let fiskeri efter aborre og ørred, 0,25 til 0,30 mm til kystfiskeri efter havørred, og 0,30 til 0,40 mm til gedde, hvor agnene er større og fiskene tungere. Det er et godt udgangspunkt, ikke en regel. Se på, hvad stangen og hjulet er beregnet til, og hvor meget line spolen rummer i den tykkelse, du vælger. En for tyk line kaster dårligt på et lille hjul, mens en for tynd line giver unødige tab af fisk og agn.

Hvornår er monofil et godt valg?

Monofil passer godt til fiskeri, hvor agnen trækkes jævnt ind, og hvor fisken selv hugger hårdt, for eksempel med woblere, spinnere og blink. Strækket giver en smule luft, når en fisk slår til tæt ved stangspidsen, og kroge med tynd tråd bøjer sjældnere op. Til begyndere er monofil også et oplagt første valg: linen er nem at håndtere, den filtrer mindre end en tynd fletline, og knuderne holder uden særlige teknikker. Til fiskeri med flåd og naturlig agn bruges monofil næsten altid. Til jig og lodret fiskeri på dybt vand, hvor man skal mærke bunden og små hug langt ude, vælger mange i stedet fletline, fordi strækket i en lang monofil line sluger en del af følelsen.

Vedligeholdelse og typiske fejl

Monofil ældes. Sollys, varme og slid gør den stiv og svagere, og linen husker formen fra spolen, så den kommer af hjulet i krøller. Mange skifter derfor monofil oftere end fletline. Tjek de yderste meter efter hver tur ved at lade linen glide mellem fingrene; føles den ru, så klip den del af.

• For meget line på spolen. Linen springer af i bugter og filtrer. Fyld til lidt under kanten.
• Gammel line. En line, der har ligget i solen et par sæsoner, kan briste ved en brudstyrke langt under det, der står på spolen.
• Knuder uden vand. Fugt knuden, før den trækkes til, så linen ikke bliver varm og svækkes.
• Forkert slæbebremse. Monofilens stræk erstatter ikke en korrekt indstillet bremse.

Relaterede begreber

Monofil line spoles typisk på et spinnehjul og bruges med kunstagn som et fiskeblink. Flere ord om liner, kroge og agn finder du i ordbogen, blandt andet trekrog.