Gydedragt

Gydedragt er de farver og den form, en fisk får, når den gør sig klar til at gyde. For lystfiskere bruges ordet næsten altid om havørreden, der skifter fra blank og sølvfarvet til mørk og farvet, når den søger op mod sit vandløb for at gyde. Ordet har både en biologisk og en juridisk side. Biologisk fortæller gydedragten, at fisken er på vej til gydning. Juridisk er havørred i gydedragt fredet i saltvand i en periode om vinteren. Siden forklarer, hvordan du kender gydedragt, hvad reglerne siger, og hvad en nedfaldsfisk er. Flere ord finder du i ordbogen.

Hvad er gydedragt?

Hvad er gydedragt helt konkret? Når en fisk nærmer sig gydningen, bruger den energi på at udvikle æg eller mælke, og samtidig ændrer huden farve. Hos laksefisk som havørred og laks er forandringen tydelig. Den blanke, sølvfarvede havfisk bliver mørkere, får brune, bronze- eller kobberfarvede toner og ofte tydeligere pletter. Skællene sidder fast i huden, og fisken mister den løse, blanke overflade, den har i havet. Hos hanner vokser underkæben ofte ud i en krog, og hovedet bliver kraftigere.

Gydedragten kommer ikke på én dag. Den udvikler sig gradvist, mens fisken samler sig ved kysten nær sit vandløb og trækker op i det. Derfor ser man i efteråret havørreder i alle overgange, fra næsten blanke til helt mørke fisk. Mere om arten og dens liv kan du læse på siden om havørred.

Havørred gydedragt: sådan kender du den

Havørred gydedragt kendes først og fremmest på farven. En blank havørred er sølvfarvet på siderne med en mørkere ryg, og skællene sidder løst, så de let smitter af på hånden. En farvet havørred er brunlig eller gyldenbrun på siderne, ofte med en mørk eller rødlig tone på bugen og flere synlige pletter. Skællene sidder fast, og huden kan føles slimet og tyk. Hos hannerne er hovedet større og underkæben krummet.

I praksis er det overgangene, der giver tvivl. En fisk kan være blank på ryggen og let farvet på bugen, eller den kan virke blank i dårligt lys og tydeligt farvet, når den ligger i vandet foran dig. Det er grunden til, at reglen for gydedragt havørred i saltvand er bygget op omkring helt blanke fisk: er der tvivl, er fisken ikke helt blank.

Reglerne for fisk i gydedragt

Ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsens oversigt over mindstemål og fredningstider gælder disse regler for havørred:

• Saltvand: Fisk i gydedragt er fredet fra 16. november til 15. januar overalt. Kun helt blanke fisk med løse skæl må tages med. Farvede fisk skal straks og nænsomt genudsættes.
• Ferskvand: Havørred er fredet fra 16. november til 28. februar, i skudår 29. februar.
• Vadehavet: Alle havørreder er fredet fra 16. september til 28./29. februar.
• Mindstemål: Havørred skal være mindst 40 cm. Totallængden måles fra snudespids til halefinnens spids.

Ved mange åmundinger er der desuden fredningsbælter, hvor der slet ikke må fiskes i perioder. Reglerne kan ændres, så tjek altid den gældende oversigt, før du tager ud. Se også siderne om fredningstider og mindstemål, og siden om fiskesæson, der samler perioderne for de enkelte arter.

Reglen om gydedragt betyder, at det ikke er nok, at fisken er over mindstemålet. I perioden fra midten af november til midten af januar er det farven, der afgør, om en havørred i saltvand må tages med.

Farvet havørred: sådan genudsætter du den

En farvet havørred skal ifølge reglerne genudsættes straks og nænsomt. Det betyder i praksis, at fisken så vidt muligt bliver i vandet under afkrogningen. Våde hænder, en afkrogningstang og modhagerløse kroge gør arbejdet hurtigere og skåner fisken. Undgå at klemme fisken om bugen og at holde den op i luften længere end nødvendigt. Hold den i vandet med hovedet mod strømmen eller ind mod bølgerne, til den svømmer selv.

Gode råd om afkrogning finder du på siden om fisketang og afkrogning, og mere om genudsætning på siden om catch and release.

Nedfaldsfisk

En nedfaldsfisk er en havørred, der har gydet i vandløbet og er på vej tilbage til havet. Efter gydningen er fisken tynd og mørk, og den har brugt meget af sin energi. Hovedet kan virke stort i forhold til kroppen, og fisken mangler den fylde, en havørred har i havet. Nedfaldsfisk ses ved kysterne og i åmundingerne, når de søger ud for at æde og komme til hægterne igen.

En nedfaldsfisk er ikke det samme som en fisk i gydedragt på vej op, men den kan ligne den, fordi begge er mørke. Forskellen ses mest på kroppen: fisken på vej op er fyldig, og nedfaldsfisken er mager. Mange lystfiskere genudsætter nedfaldsfisk af hensyn til bestanden, også når det ikke er påbudt. Det er de samme fisk, der vender tilbage som blanke havørreder, når de har ædt sig op i havet.

Typiske misforståelser

• Over mindstemål er nok. Nej. I perioden med fredning af gydedragt i saltvand skal fisken også være helt blank med løse skæl for at måtte tages med.
• Delvist blank er blank. En fisk med tydelige farver på bug eller sider er ikke helt blank.
• Reglen gælder kun i åen. Reglen om gydedragt gælder i saltvand ved kysterne. I ferskvand er havørreden fredet i hele perioden fra 16. november.
• En nedfaldsfisk er en god spisefisk. Den er tynd og i dårligt huld, og mange vælger at lade den svømme.

Beslægtede ord

Blank fisk er en havørred i havdragt, sølvfarvet med løse skæl. Farvet fisk er en fisk i gydedragt. Nedfaldsfisk er en udgydt havørred på vej tilbage til havet. Fredningsbælte er et område ved en åmunding, hvor fiskeri er forbudt i perioder. Læs også om havørredfiskeri, og slå andre ord op i ordbogen, for eksempel vadestav og enkeltkrog.