Fluefiskeri efter rovfisk: gedde og havørred på flue

Fluefiskeri er fiskeri med en kunstig flue, som kastes med en særlig fluestang og en tung fluesnøre. I modsætning til spinnefiskeri, hvor det er agnets vægt, der bærer kastet, er det fluesnørens vægt, der bærer fluen ud. Det gør det muligt at fiske med meget lette eller meget store, vindfulde fluer og præsentere dem naturligt. Fluefiskeri forbindes ofte med ørreder i åer, men i Danmark er fluefiskeri efter rovfisk som havørred langs kysten og gedde i søer og brakvand blevet meget populært. Det er netop det, siden handler om: fluefiskeri efter rovfisk.

Hvorfor fluefiskeri efter rovfisk?

Fluen kan noget, som andre agn ikke kan. Den lander blødt, den kan fiskes meget langsomt og meget tæt på overfladen, og den kan efterligne små byttedyr som rejer og børsteorme lige så godt som store byttefisk. For havørreden langs kysten betyder det, at du kan fiske lige der, hvor fisken jager i det lave vand, uden at skræmme den. For gedden betyder det, at du kan fiske store, langsomme fluer over plantebælter, hvor et blink ville sætte sig fast. Og så giver fluestangen en direkte og intens kontakt med fisken, som mange fluefiskere ikke vil undvære.

Fluefiskeri for begyndere

Fluefiskeri for begyndere starter med kastet. Fluekastet er anderledes end et almindeligt kast, fordi det er snøren, der skal kastes, ikke fluen. Snøren løftes bagud i et baglæns kast, får lov at strække sig, og føres derefter fremad i et fremadrettet kast, så den ruller ud og lægger fluen på vandet. Det kræver lidt øvelse, men grundkastet kan læres på en eftermiddag. Mange lystfiskerforeninger og fluefiskeklubber holder kastekurser, og det er den hurtigste vej til et godt kast.

Start med en enhånds fluestang og en flydende snøre, og øv dig på en græsplæne eller ved en sø uden træer bag dig. Når du kan lægge snøren ud på 10 til 15 meter, er du klar til at fiske. De første fisk kommer ofte lettere, end man tror, fordi fluen fisker godt, selv når kastet ikke er perfekt.

Grejet: fluestang, fluehjul og snøre

Fluestang

En fluestang er klassificeret efter den snøreklasse, den er bygget til, fra lette klasser til de helt tunge. Til havørred langs kysten bruges typisk en enhånds flue fiskestang på omkring 9 fod i klasse 6 til 8, som kan kaste langt i vind. Til gedde skal fluestangen være kraftigere, ofte klasse 8 til 10, fordi geddefluerne er store og tunge at kaste, og fordi gedden er en stærk fisk. Er du i tvivl, så start med en stang til havørred. Den kan bruges til mange formål.

Fluehjul

Et fluehjul er enklere end et spinnehjul. Det holder snøren og bagline og har en bremse, der giver modstand, når en stor fisk tager line. Til saltvand skal fluehjulet tåle salt og skylles efter brug. Til havørred og gedde er en god bremse en fordel, fordi en stor fisk kan tage meget line.

Fluesnøre

Fluesnøren er hjertet i fluefiskeriet. Den findes i flydende, synkende og mellemformer kaldet intermediate. En flydende snøre er den mest alsidige og bruges til fluer tæt på overfladen. En intermediate snøre synker langsomt og er populær langs kysten, fordi den ligger roligt under overfladen og ikke påvirkes så meget af bølger. Synkende snører bruges, når fiskene står dybere. Snørens vægtklasse skal passe til fluestangen.

Forfang

Mellem fluesnøren og fluen sidder et forfang af monofil eller fluorocarbon. Til havørred er forfanget langt og tyndt i spidsen, så det ikke skræmmer fisken. Til gedde skal der være et stykke wire eller meget kraftig fluorocarbon yderst, fordi gedden ellers bider forfanget over.

Fluefiskeri gedde

Fluefiskeri gedde er en disciplin, der vokser. Geddefluer er store, ofte 15 til 25 centimeter, og bundet af syntetiske materialer, der er lette i vandet, men vindfulde at kaste. De efterligner byttefisk og fiskes med lange, rykvise træk, så fluen pulserer og stopper op. Gedden følger ofte fluen og slår til i pausen. Fisk langs sivkanter, over plantebælter og i åbninger i vegetationen, hvor fluen kan fiskes uden at hænge fast. Brug altid et forfang med wire eller kraftig fluorocarbon. Læs mere om fluerne på siden om gedde fluer og om geddefiskeri generelt på siden om geddefiskeri.

Fluefiskeri efter havørred

Fluefiskeri efter havørred langs kysten er en af de mest populære former for fluefiskeri i Danmark. Havørreden jager tæt på land, og fluen kan fiskes lige der, hvor fisken står. Rejeimitationer, børsteorme, små streamere og tobisfluer er klassiske fluer. Om foråret fiskes ofte små, lyse fluer langsomt, mens større og mørkere fluer kan virke om efteråret og om natten. Rørfluer, hvor fluen er bundet på et rør, er populære til havørred, fordi de er holdbare og nemme at skifte krog på. Læs mere på siderne om rørfluer til havørred og havørredfiskeri.

Gedde på flue i brakvand

Brakvandsgedder i fjorde, nor og bugter er et oplagt mål for fluefiskeren. Vandet er ofte lavt og klart, gedderne står ved sivkanter og over tangbælter, og fluen kan fiskes uden at hænge fast. Fisk fra land eller vadende langs kanterne, eller fra en kajak eller båd. Husk, at fredningen for gedde i saltvand gælder fra 1. april til 15. maj, og at der er særlige regler for gedder i visse områder ved Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster.

Fluen er et agn

En flue er en kunstig fiskeagn bundet af fjer, hår, syntetiske fibre og andre materialer på en krog. Den efterligner ikke nødvendigvis et insekt. Til rovfisk efterligner fluerne oftest byttefisk, rejer, krebsdyr og orme. Fluebinding er en hobby i sig selv, og mange fluefiskere binder deres egne fluer. Læs mere om agn generelt i ordbogen under fiskeagn.

Teknik: sådan fisker du fluen

Når fluen er kastet ud, fiskes den hjem ved at trække snøren ind med den hånd, der ikke holder stangen. Trækkene kan være lange eller korte, hurtige eller langsomme, og pauserne mellem dem er lige så vigtige. En rejeimitation fiskes ofte med korte, hurtige træk og pauser, så den ligner en flygtende reje. En streamer til havørred fiskes med jævne træk. En geddeflue fiskes med lange træk og pauser. Når fisken tager, slår du til ved at trække snøren til dig med hånden, ikke ved at hæve stangen.

Hold stangspidsen lavt og pegende mod fluen, så der ikke er slæk på snøren. Så mærker du hugget med det samme.

Kast i vind

Vinden er fluefiskerens største udfordring ved kysten. Har du vinden i ryggen, er det let at kaste langt. Har du den fra siden, så kast med stangen på den side, hvor vinden ikke blæser fluen ind i dig, eller kast hen over den modsatte skulder. Har du vinden lige i ansigtet, så kast med en lavere og strammere snøreløkke, og vælg en tungere snøre. Vælg gerne en kyst, hvor vinden kommer skråt bagfra, både for kastets og for sikkerhedens skyld.

Sikkerhed og udstyr til dig selv

En flue med en skarp krog kan ramme dig, når den suser forbi i vinden. Brug altid briller, gerne polariserede solbriller, som også gør det lettere at se fisk og bund, og en kasket eller hat. Fisker du vadende ved kysten, så brug et vadebælte stramt om livet, og vad aldrig længere ud, end du sikkert kan komme tilbage. Klem gerne modhagerne ned på krogene. Det gør det lettere at få en krog ud, både af fisken og af dig selv.

Pas på grejet

Saltvand slider på fluehjul, stang og snøre. Skyl grejet i ferskvand efter hver tur ved kysten, og lad det tørre, før det pakkes væk. Rens fluesnøren med jævne mellemrum, så den glider let gennem stangens øjer og flyder, som den skal. Tjek forfanget og knuderne ofte, især efter en stor fisk eller kontakt med sten og muslinger.

Hvem er fluefiskeren?

En fluefisker kan være alt fra den nye lystfisker, der vil prøve noget andet, til den erfarne, der har fisket med flue i årtier. Fluefiskeri kræver lidt mere øvelse end spinnefiskeri, men giver til gengæld en særlig kontakt med vandet og fisken. Mange fluefiskere mener, at det handler mere om oplevelsen end om antallet af fisk, og at den enkelte fisk taget på flue tæller dobbelt.

Sæsonen for fluefiskeri efter rovfisk

Havørred på flue langs kysten fiskes det meste af året, med højdepunkter om foråret og efteråret og om natten om sommeren. Husk, at havørreder i gydedragt er fredet i saltvand fra 16. november til 15. januar. Gedde på flue er bedst fra sidst i maj og ind i sommeren, når gedderne står på lavt vand efter fredningen, og igen om efteråret. Gedden er fredet i ferskvand fra 15. marts til 30. april og i saltvand fra 1. april til 15. maj.

Typiske fejl

• For meget kraft i kastet. Fluekastet handler om timing, ikke styrke.
• For kort pause i baglæns kast. Lad snøren strække sig helt bagud, før du kaster frem.
• Slæk på snøren. Hold stangspidsen lavt, så du mærker hugget.
• Anslag med stangen. Slå til med snøren, især til gedde og havørred.
• Forfang uden wire til gedde. Gedden bider forfanget over.

Regler og fisketegn

Fluefiskeri er lystfiskeri, og du skal have et gyldigt lystfiskertegn, hvis du er mellem 18 og 67 år. Mindstemål og fredningstider gælder på samme måde som ved andet fiskeri: 40 cm for havørred og 60 cm for gedde. Reglerne står hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, og i mange åer og søer skal du også have et fiskekort.

Opsummering

• Ved fluefiskeri er det snøren, der bærer fluen ud.
• Til havørred bruges ofte en enhåndsstang i klasse 6 til 8, til gedde klasse 8 til 10.
• En flydende eller intermediate snøre er det mest alsidige valg langs kysten.
• Geddefluer er store og fiskes med lange træk og pauser.
• Tag et kastekursus, hvis du er ny. Det er den hurtigste vej i gang.